søndag den 9. december 2012

Honningkagecupcakes med kanel frosting

Her er den anden juleopskrift på cupcakes, som jeg gerne ville have prøvet af her inden jul. En super god opskrift!





Opskrifterne er fra annetteskager.

ca 30-34 stk
440g mel
140g smør
230g brun farin
3 æg
ca 430g melasse (mørk sirup-lignende tyk masse) - alternativt kan sirup bruges               

1 spsk stødt ingefær
0,5 tsk kanel
0,5 tsk stødt nellike
0,5 tsk stødt muskatnød
0,25 tsk salt
2 tsk natron
2,75 dl varmt vand

Brun farin og smør piskes godt og luftigt - 3-5 min. Tilsæt æggene et af gangene og pisk indimellem. Tilsæt melasse (eller sirup). Bland de tørre ingredienser sammen i en anden skål. Tilsæt skiftevis vand og tørre ingredienser og pisk forsigtigt indimellem. Du må ikke tilsætte så meget af gangen, så det "falder" igennem dejen, det kan slå alle de fine luftbobler ud, som blev pisket ind i starten. Stop undervejs og skrab skålens sider.

Fyld dej i formene, lidt mere end halvt og bag dem ved 177 grader i ca 15 min. Test evt med en tandstik, hvis du er i tvivl.


Kanelfrosting
ca 30-34 cupcakes, hvis de kun lige bliver frostet som på billedet

56g smør
500g flormelis
2 tsk stødt kanel
0,25 tsk vaniljeessens
250g smøreost

Alle ingredienser piskes godt sammen, så det bliver let og luftigt. Denne opskrift giver ikke en meget stiv frosting, men du kan tilføje mere flormelis, hvis du ønsker at lave stående swirls. Bemærk dog, at det selvfølgelig også kan påvirke smagen. På billedet har jeg blot sprøjtet med en sprøjtepose, der er klippet et hul i, for at få en lidt større åbning end det tyl 1A giver. Det er en nem måde at pynte sine cupcakes.

Lav evt. fine kristtjørn blade og bær af farvet fondant, imens kagerne bager. Lad pynten tørre inden du putter den på kagerne

Ingen kommentarer:

Send en kommentar