søndag den 27. juli 2014

Squashkage

Min mormor var så sød at give mig en squash fra hendes kolonihave. Den blev på magisk vis lavet om til en lækker squashkage. Min kæreste synes dog, at jeg skal undlade at komme chokolade i næste gang. Det må jeg prøve at huske!


Jeg plejer også at lave en cream cheese frosting til at komme på. Det smager super godt - lidt a la som man gør ved gulerodskage.



søndag den 13. juli 2014

Frugttærte til Søren

Ååhh frugttærte! 
Noget af det bedste i denne verden.
Dejlig friskt med friske frugter her om sommeren.

Lækker lækker lækker!

lørdag den 5. juli 2014

Min 25 års fødselsdag

Så er det min tur til at fylde 25 år = en anledning til at bage kage og prøve en ny opskrift af! Jeg valgte at bruge mazarinbunde, tobleronemousse, jordbærmousse og palminsmørcreme - ingen fondant :O

Det er ikke sidste gang, at denne kombination bliver brugt. Og så er det også bare dejligt, at jeg kan undgå fondanten bare en gang i mellem. 

De små pingvinlys er en ekstra fin detalje :p
Opskriften på mazarinbunde er hapset her fra, og opskriften på palminsmørcreme er hapset fra Momses Univers

Mazarinbunde (Ø25cm)
200 g marcipan
200 g smør
175 g sukker
4 æg
50 g hvedemel

Pisk marcipan, smør og sukker sammen. Rør æg i lidt efter lidt og tilsidst røres mel i. Hæld dejen i en springform, evt beklædt med bagepapir. Jeg har brugt en form på 25 cm og sæt i ovnen ved 175 grader i 25-35 minutter. Bagetiden afhænger af ovnen, men mazarinbunden må endelig ikke få for meget. Den skal gerne være lækker saftig i krummen. Når mazarinbunden er færdig, tages den ud af oven og springformen. Hak den mørke chokolade og drys chokoladen ud over den varme kage. Lad derefter kagen køle af på en rist.

Den færdige bund.
Palminsmørcremen
125g smør, blødt
125g palmin, blødt
450g flormelis
2-3 spsk mælk
evt. 2-4 tsk smagsaroma - jeg brugte mandelessens

Der kan også tilsættes lidt pastafarve. Jeg startede med at smøre op i hvid, hvorefter jeg farvede resten blåt og smurte ovenpå det hvide.

Smør og palmin skal have stuetemperatur. Bland alle ingredienser sammen. Pisk rigtig godt og grundigt (ca 10min +/-), så den bliver rigtig luftig og lækker cremet.



Tine & Kasper's bryllup

Min skønne kusine og hendes mand blev gift i dag. De holdte et lille bryllup for nærmeste familie og venner. Jeg fik æren af at lave en lille bryllupskage til deres store dag :D Jeg brugte min sædvanlige lagkage til denne kage - den er bare en sikker vinder!


Jeg skulle lave et monogram til kagens top, hvilket jeg synes blev ganske vellykket. Jeg printede det bestilte design ud, lagde film på papiret, rullede fondant tyndt ud og lagde ovenpå. På den måde kunne jeg skimte designet igennem fondanten. Desuden havde jeg designet på skærmen, så jeg kunne tjekke der, hvis jeg blev i tvivl.