tirsdag den 29. januar 2013

Drømmekage

Drømmekage er en af mine yndlingskager (bland mange). Jeg elsker især fyldet, så derfor lavede jeg dobbelt op på fyld.

Drømmekage med 2 x fyld

Opskriften er fra Arlas hjemmeside

Drømmekage
4 æg
300g sukker
250g hvedemel
3 tsk bagepulver
1 tsk vaniljesukker
2 dl mælk
50g smør

Pisk æg og sukker lyst og luftigt. Bland mel, bagepulver og vaniljesukker sammen. Vend det forsigtigt i dejen drysset gennem en sigte. Varm mælk og smør (lillefingervarmt) og vend det forsigtigt i dejen. Hæld dejen i en lille bradepande beklædt med bagepapir (ca 5 x 22 x 30cm) og bag kagen midt i ovnen i ca 20 min ved 200 grader.

Fyld
100g smør
150g kokosmel
225g brun farin
0,5 dl mælk

Kom smør, kokosmel, farin og mælk i en tykbundet gryde og bring det i kog under omrøring. Tag kagen ud og skru op for ovnen. Fordel fyldet på kagen og bag den færdig, stadig midt i ovnen i ca 5 min ved 225 grader.