fredag den 23. august 2013

Kage på glas

Her kan I se det færdige resultat af en kage bagt i et syltetøjsglas. Jeg synes, det ser ekstremt nuttet ud. Det er en smart lille gaveide, hvor man kan komme låg på og hænge en ske på siden - og en ske er nødvendigt for at spise denne kage.


Jeg brugte opskriften på vaniljecupcakes, og det var måske en fejl, for det tog en evighed at bage kagen i et glas ift. hvad jeg troede (har ideen fra youtube). Næste gang jeg skal forsøge, så tror jeg, at jeg vil bruge en drømmekagedej i stedet for.

Nå, men lidt billeder af processen kommer herunder:


Jeg delte kagen op i seks og farvede hver del med pastafarve.

Derefter kom jeg dejen i sprøjteposer, så det var nemmere at fordele dejen i glassene. Dejen skal ud og røre glasset, men overskydende dej, som evt kommer op ad siden, skal fjernes (se evt youtube-videoen, hvor hun viser det hele slavisk).

Det ser jo bare rigtig fint ud, inden det bliver bagt.
 
 
Vente vente vente!
Masser af ventetid, desværre!! Det tog jo 100 år af en eller anden grund.

Her kan man se den færdigbagte kage. 
Jeg tror måske, at der er for meget lilla i glasset, så det ender med at overmande de andre farver.
 Der er hul i toppen af kagerne, så der kan komme frosting hele vejen ned. På den måde mangler man ikke frosting, når man kommer til bunden af glassen.

 Her har jeg puttet vanillefrosting ned i hullet i kagen og derefter lavet en fin swirl på toppen. Til sidst dryssede jeg krymmel på, som prikken over i'et.

 
Jeg ville forære et af glassene til en veninde til hendes fødselsdag. Derfor kom jeg et låg på glasset og puttede papir og bånd om for at give det et ekstra finish.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar