onsdag den 28. marts 2012

Blåbærcupcakes med Royal Icing

Lidt hygge med cupcakes en onsdag aften er altid godt :) Jeg synes blåbærcupcakes smager lidt ligesom pandekager - lækkert!



Opskriften på blåbærcupcakes er (selvfølgelig) tyvstjålet fra frkcupcake's blog.

Blåbærcupcakes
ca 18 stk

3 æg
3 dl cremefraiche
1,5 dl olie el. smeltet smør

260g sukker
2 tsk. vanillesukker
1 knsp salt
1 tsk bagepulver
300g mel

100-150g grofthakket chokolade
125-175g blåbær (el. andet bær) - enten frosne eller friske

Bland det våde i en skål og det tørre i en anden. Vend derefter det våde i det tørre. Til sidste vendes bær og chokolade i. De bages ved 200 grader i 13-16 min.

OBS: husk ikke at bage dem for længe. De skal bare lige akkurat være gyldne på toppen ellers bliver de nemt tørre.

Royal Icing (RI)
3 past. æggehvider
2 tsk citronsaft
330g flormelis
evt. farve

Pisk æggehvider og citronsaft med en håndmikser. Tilsæt sigtet flormelis og eventuelt konditorfarve og pisk godt.

Fordelen ved RI er, at den er meget nem at arbejde med, og at overfladen bliver flot og skinnende. Bemærk: denne icing skal anvendes straks efter den er lavet, da den hurtigt bliver hård. Alternativt skal den opbevares i en lufttæt beholder i køleskabet.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar