søndag den 14. december 2014

Julebag 2014

Igen i år skulle der bages julegodter til jul. Det blev til masser af vaniljekranse, figurkager og klejner. MUMS! Elsker traditionen med at julebage hjemme ved mine forældre hver jul - det er bare SÅ hyggeligt :D
Figurkager og vaniljekranse klar til uddeling i familien

Mormors klejner

Opskrifterne på vaniljekranse og figurkager kan findes her.
Mormors Klejner
ca. 40 stk alt efter størrelse

500g mel
250g margarine (blød)
1 pk gær
2 spsk sukker
3 æg
1 lille kop mælk

1-2 pk palmin til kogning

Lun mælk og kom gær deri. Når gæren er opløs kommes sukker i. Pisk æg kort og kom i mælkeblandingen. Smuldr margarine i melen. Bland melblanding og mælkeblanding sammen. Suppler evt. med mere mel.

Lad dejen hæve til dobbelt størrelse. Her er det en god ide at komme film tæt ovenpå dejen i skålen (fif fra mormor) og derefter et viskestykke ovenpå dejen. Det skulle vist holde på fugten og give en god hævning.

Varm palmin op i en gryde. Du kan tjekke om den er varm nok vha. en tandstik. Når tandstikken stikkes i palminen, skal det syde. Rul dejen ud og skær i skrå firkanter. Skær et hul i midten og vrid dejen (kom en af spidserne igennem hullet), så den få klejneformen.
Kog klejnerne i palminen til de får en gylden farve. Vend klejnerne. Lad klejnerne dryppe lidt af og kom dem på et stykke bagepapir, hvor de kan køle af.

Lav endelig en masse klejner, mens du er i gang - de kan nemlig sagtens komme i fryseren!



Disneys Biler-kage

Jeg har fået en bestilling til en 3års fødselsdag, hvor temaet er Biler fra Disney, fordi fødselsdagsbarnet Elias er helt vild med McQueen. Jeg fik så en bestilling på en Biler-kage, som skulle ligne et billede, som Mette (moren) havde fundet.
 
Elias blev glad for kagen, og så er alt jo godt :D

Bumle & McQueen

Kagen er standardkagen - as always en succes :)


søndag den 30. november 2014

Dåbskage til Tanjas bette Joachim

Tanja har født den skønneste bette Joachim, som skal døbes i dag. I den anledning har jeg fået lov til at lave kagen til dåbsfesten. Tanja ville gerne have, at kagen fik Disney-tema, hvor der er forskellige disney-baby-figurer på. Allerede der, tænkte jeg, at det godt kunne gå hen og blive en udfordring, men jeg var parat til at give det et forsøg - især når en af figurerne skulle være Pluto, som er min egen absolutte favorit.

Undervejs kom min tålmodighed godt nok på prøve med at få lavet figurerne, men jeg synes nu selv, at det er lykkedes ret så godt :D

Kagen blev den sædvanlige opskrift, som altid er en succes.

Taadaaaaa! :D



torsdag den 23. oktober 2014

Kage til Sørens bror

Da jeg var igang med at bage kage til økonomiafdelingen i By- og Landskabsforvaltningen, kunne jeg godt se, at jeg havde lavet aaaaaalt for meget kage. Derfor ville jeg lave en kage til Søren af nogle af de "kagerester", jeg fik tilbage fra den "rigtige" kage. Men Søren og jeg kunne godt se, at jeg nok også ville komme hjem med rester fra økonomikagen, fordi den endte med at blive pænt stor, så kagen til Søren blev til en kage til hans bror, som han skulle til fødselsdag ved senere på ugen. Da kagen oprindelig skulle være til Søren, blev kagen formet som et hjerte.
 
Jeg brugte min sædvanlige opskrift til selve indholdet af kagen. Til overtræk brugte jeg en blanding af marcipan, glukosesirup og flormelis. Til sidst pyntede jeg med Royal Icing (æggehvide+flormelis).
 
 
 
 

Kage til Praktiksted

Lige for tiden er jeg i praktik ved By- og Landskabsforvaltningen i Aalborg Kommune. Og så er det jo oplagt at lave en kontorkage, som jeg kunne have med om torsdagen, hvor vi får torsdags-eftermiddags-kaffe. Da der står et monstrum af en regnemaskine på alle skriveborde på kontoret, så synes jeg, at det kunne være sjovt at lave den som kage.
 
Jeg synes, det kunne være sjovt, hvis kagen var ca 1:1 (undtagen i højden), så kagen blev ret stor i forhold til antallet af mennesker på kontoret, men rester er nu heller ikke så skidt endda :)

Søren har længe efterspurgt, at jeg bruger marcipan i stedet for fondant til at overtrække mine kager, så det måtte jeg prøve + marcipan passede ret godt i farven på de rigtige maskiner, så det passede super godt i dette tilfælde. Det gik fint med at overtrække og det smagte rigtig godt!
 
Den færdige kage :)
 
Den rigtige regnemaskine
 
Jeg brugte min sædvanlige opskrift til selve indholdet af kagen. Til overtræk brugte jeg en blanding af marcipan, glukosesirup og flormelis. Selve pynten er lavet af fondant.


lørdag den 13. september 2014

Den lille havfrue kage

BESTILLINGSKAGE! Elsker at blive udfordret og prøve noget nyt på kagefronten OG jeg har - lige siden jeg startede mit kageprojekt - altid drømt om at lave en barbiekage! Nu fik jeg endelig chancen, og hvor var det sjovt at lave, selvom den blev bestilt 2 dage før og derfor blev lavet lidt hurtigt. Jeg er SÅ tilfreds med resultatet, som I kan se nedenfor.

Kagen var til 2 x Lærke, som blev 8 og 9 år. De blev rigtig glade for kagen - YAY :D - altid godt med tilfredse kunder.



 
 
Kagen består af bunde fra kartoffelkager, jordbærmousse, maraboumousse (i stedet for den sædvanlige toblerone) og er smurt op med chokoladesmørcreme. Stenen er lavet af kagerester fra kartoffelkagerne i går og chokoladesmørcreme, som jeg så har formet som stenen.


 
Nedenfor ses kagen før og efter opsmøring med smørcreme. Den ser lidt spøjst ud med "stenen" på toppen og hullet i midten, hvor Ariel skal stå.
 

 

torsdag den 11. september 2014

Kartoffelkager! :D

Jeg fik lyst til at bage kage til Søren, som så bestilte kartoffelkager. I køkkenet med mig :D Jeg brugte Blomsterbergs opskrift på kartoffelkager, som jeg har brugt før.
 
Åhh hvor var de lækre! Og jeg havde heldigvis noget mere styr på dem end sidst jeg lavede dem.
 

Kan man andet end at elske kartoffelkager??


Oh I'm in Heaven!