Viser opslag med etiketten Opskrifter. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Opskrifter. Vis alle opslag

søndag den 9. oktober 2016

Mini pecantærter

Jeg er lige flyttet til Ballerup og har nu fået bagt for første gang i mit nye, lille køkken. Det blev mini pecantærter, som jeg gerne har ville prøve at bage, siden min gamle roomie lavede (blandt andet) pecantærte til sin fødselsdag for snart 1 år siden. De smagte ligeså godt, som jeg huskede det! MUMS!

Vi glæder os meget til at smage!
 
Uh! Se lige den mazarinmidte!


Pecantærte (Blomsterbergs opskrift)
Blomsterbergs opskrift er desuden til én, stor tærte, som jeg så bare har lavet små. Jeg fik 14 mini tærter ud af det, hvoraf de 12 af dem blev lavet i en muffinform.

I Blomsterbergs opskrift står der, at den skal laves nogle dage i forvejen. Min kæreste og jeg var dog utålmodige og lavede den over 1 dag. Hvor jeg lavede tærtedejen og mazarinmassen om formiddagen. Så fik de 5 timer i køleren, inden pecankaramellen kom på. Derefter tillod vi os at spise de første par stykker lune - og de smagte nu altså stadig godt! Det kan godt være, at de bliver bedre af at lave dem over 2 dage. Det må jeg gøre en gang, hvor jeg har mere tålmodighed :)

Mørdej
300g hvedemel
150g stuetempereret smør
100g flormelis
1 æg (str. L)
½ vaniljestang

Mazarinmasse
150g ren rå marcipan
100g sukker
65g stuetempereret smør
1 æg (str. L)
1 æggeblomme

Pecankaramel
190g sukker
120g smør
1,2 dl fløde
1 spsk honning
250 g hakkede pekannødder
(Min roomie benyttede kondenseret mælk, kogt til karamel i stedet for at lave den fra bunden. Så kom hun blot nødderne i den karamel.)

Mørdej
Ælt alle ingredienser sammen med hænderne til en ensartet dej. Stil den koldt i ½ time inden udrulning. Rul dejen relativt tyndt ud i en anelse mel. Læg den forsigt ned i en aluminiumstærteform (denne type skal ikke smøres). Tryk dejen fast til sider og bund og tryk overskydende mørdej af kanten.

Mazarinmasse
Ælt marcipan og sukker sammen med hænderne. Ælt smørret i lidt af gangen. Når massen er uden klumper, ælter du ægget og æggeblommen i lidt ad gangen. Fordel marzarinmassen i den mørdejsforede form. 

Bag tærten i oven ved 175 grader i 25-30 min til den er gylden og giver efter ved et let tryk. Afkøl den bagte tærte helt i køleskabet til næste dag, uden at det tages ud af formen endnu.

Pecankaramel
Kom sukker, smør, fløde og honning i en gryde og kog det under omrøring til en gylden og tyk karamel. Tag gryden af varmen og tilsæt de grofthakkede pecannødder. Stryg pecankaramellen tyndt ud på den iskolde mazarintærte og bag den i ovnen ved 185 grader i yderligere 12-15 min. Jeg fik noget pecankaramel i overskud, som jeg lavede små karamelkugler ud af, som kom i køleren til snacks.

Afkøl igen den færdigbagte pecantærte helt i køleskabet i minimum 4 timer eller gerne til næste dag. Befri den færdige pecantærte fra formen. Skær den ud med en skarp kniv dyppet kort i kogende vand.

Denne pecantærte er fryseegnet.


torsdag den 28. april 2016

Macarons til arbejde


Jeg fik lyst til at kaste mig ud i macarons igen - denne gang til min arbejdsplads i Ballerup Kommune. Jeg fik lavet følgende varianter: 

- kakaomacaron med saltkaramel (opskrift på kakaomacaron nederst - ikke karamel)

Da jeg ikke umiddelbart kunne finde en karamelcreme, prøvede jeg at lave min egen karamel på panden for derefter at blande det med fløde og lidt salt. Men jeg var bare slet ikke tålmodig nok, hvilket resulterede i en hård og lidt klumpet karamel. Det smagte dog stadig ok, og mine kolleger var ganske tilfredse med alle 3 varianter. Jeg har sidenhen fundet ud af, at jeg kan få karamelcreme i Føtex ved Nørrebro st., så jeg må vist i gang igen - øvelse gør jo mester :)

Lækre macarons klar til Ballerup Kommune

Close-up :P





Kakaomacaron med saltkaramel (Opskriften har jeg fundet her)
 (12 stk)
43 g mandler (eller mandelmel)
70 g flormelis
5 g kakao
40 g æggehvide
25 g sukker

Smut mandlerne og blend dem til fint mandelmel. Hæld flormelis og kakao ned til mandelmelet, og blend videre. Si blandingen.

Hæld æggehvide og sukker i en skål, og pisk ved laveste hastighed i cirka et minut. Pisk derefter ved højeste hastighed i et par minutter – indtil marengsen danner bløde toppe.

Vend mandelblandingen i hviderne. (Pres dejen mod siderne af skålen med en dejskraber – cirka 35 gange.). Hæld blandingen i en sprøjtepose med rund tyl, og sprøjt små runde cirkler ud på en bageplade beklædt med bagepapir. Lad de ubagte bunde tørre ved stuetemperatur i cirka en halv time.

Bag dem ved 160 grader i cirka 12 min.

onsdag den 8. juli 2015

No bake Nutella Oreo Cheesecake

I dag har min skønne far fødselsdag, så jeg har lavet kage til i aften, hvor vi skal fejre ham.Jeg skal snart selv holde stor fest, hvor jeg overvejer at lave samme kage, så i aften er en slags test til festen. Desuden er min far stor fan af Nutella, så han blev IKKE skuffet over mit valg af kage til ham :)

Opskriften har jeg fundet hos Cookies, cupcakes, and cardio, som er en canadier, der laver masser af sjove og skøre kager. Inde på hendes side kan I også se en tutorial på kagen, hvilket jo altid er godt! Nedenfor har jeg oversat opskriften til dansk, så den er lidt nemmere at have med at gøre.

Spændingen stiger. Mon den smager godt?

Den kan da kun smage godt!

Lækkerhed!


No bake Nutella Oreo Cheesecake
(Ø 23cm)
150g digestive kiks
60g brun farin
½ tsk kanel
80g smør, smeltet
ca. 450g flødeost
2 tsk citronsaft
½ ltr fløde
80g sukker
12 Oreos + nogle til pynt
1 cup nutella

Jeg brugte en plastkant (a la denne), som jeg placerede i springformen inden, jeg begyndte, så det var nemmere at få springformen af til slut. Desuden giver det også en fin skarp kant.

Rør kiks, brun farin og kanel sammen. Tilsæt smeltet smør og bland godt. Pres massen ned i bunden af springformen. Køl, indtil den er fast (ca. 30min).

I køkkenmaskine piskes flødeost og citronsaft sammen indtil det får en blød konsistens. Tilføj fløde og fortsæt med piskning indtil massen er tyk. Tilføj gradvist sukker og fortsæt med piskning indtil massen er stiv. Del massen i 2.

1.halvdel
Tilføj hakket oreos og bland. Kom massen ovenpå den afkølede kiksebund. Køl ned indtil massen er rimelig fast

2.halvdel
Tilføj nutella og bland. Kom massen ovenpå den afkølede oreomasse. Pynt evt. med (hakkede) oreos. Kagen afkøles i min. 2-3 timer eller natten over.

Skal spises inden for 2-3 dage.

mandag den 6. juli 2015

Hurra for mig! Fødselsdaaag!

I dag har jeg fødselsdag. HURRAAAA! Det fejres sammen med den nærmeste familie og masser af kage! Jeg har lavet masser af mini-jordbærtærte og chokoladeboller i dagens glædelige anledning. Det er første gang, jeg har prøvet denne opskrift på chokoladebolle. Stor succes! De var super lækre, da de lige var kommet ud af ovnen, men også utrolig gode, selv da de blev kolde.

 Lune chokoladeboller


LOVE på mini-tærter!

Chokoladeboller
12 stk, store
50g gær
2dl mælk
100g smør
2 æg
50g sukker
en smule salt (ca ½ tsk)
ca 500g mel (indtil dejen er til at arbejde med)
100g hakket chokolade (eller mere, efter smag)
evt. ½ tsk kardemomme
1 æg til pensling

Smuldr gæren i en skål. Smelt smørret og kom mælken i, så væsken er lillefingervarm. Rør væsken godt ud i gæren. Tilsæt herefter sukker, salt og æg, mens der røres godt rundt. Rør lidt mel i af gangen sammen med den hakkede chokolade og tilsæt evt. kardemomme.

Ælt dejen, og lad den hæve et lunt sted i ca 30 min. (evt. længere tid, da det afhænger af temperaturen på melet og gær-blandingen) til dejen har dobbelt størrelse, så den giver efter, når man trykker den let i toppen.

Form dejen til boller og sæt dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Lad dem efterhæve 40 min.

Pensl dem med æg og bag dem i en 190 graders varm ovn i ca 11-12 min.

onsdag den 1. april 2015

Macarons

Dagen i dag har stået på bagning af macarons med min lillesøster, Nanna. Vi endte med at lave 5 forskellige slags. Åh, hvor smager macarons altså bare godt! Vi fandt opskrifter på Maja Vase's fantastiske blog, som er proppet med gode opskrifter på macarons.

Nanna og jeg lavede følgende slags:
- lyserøde macarons med chokoladeganache og 1 skive jordbær i midten
- gule macarons med citronganache
- lilla og sorte macarons med lakrids/hvid chokoladeganache, hvor der i halvdelen af disse også var citronganache
- grønne pistaciemacarons med pistacie/hvid chokoladganache


Se opskrifter under billedet

macarooooons i massevis

Standardopskrift på makronbunde
(12 stk)
43 g mandler (eller mandelmel)
75 g flormelis
1 stor æggehvide
25 g sukker
pulverfarve

Smut mandlerne, og blend dem til fint mandelmel. Hæld flormelis og ned til mandelmelet, og blend videre. Tilsæt pulverfarve, og si blandingen.

Hæld æggehvide og sukker i en skål, og pisk ved laveste hastighed i cirka et minut. Pisk derefter ved højeste hastighed i et par minutter – indtil marengsen danner bløde toppe.

Vend mandelblandingen i hviderne. (Pres dejen mod siderne af skålen med en dejskraber – cirka 35 gange.) Hæld blandingen i en sprøjtepose med rund tyl, og sprøjt små runde cirkler ud på en bageplade beklædt med bagepapir. Lad de ubagte bunde tørre ved stuetemperatur i cirka en halv time.

Bag dem ved 160 grader i cirka 12 min.


Chokoladeganache
(12 stk)

40 g fløde
80 g mælkechokolade af god kvalitet
Friske jordbær


Hak chokoladen fint. Bring fløden i kog, og hæld det over chokoladen. Vent et øjeblik, og rør rundt – indtil chokoladen er smeltet. Fyld ganachen i en sprøjtepose og afkøl den. Fyld macaronbundene med ganache og jordbærslice. Nyd dem med det samme.


Citronganache
(12 stk)

40 g piskefløde
80 g hvid chokolade af god kvalitet
cirka 1 tsk citronskal fra øko-citron (smag til)


Hak chokoladen fint, og kom den i en skål. Bring fløden i kog, og hæld den over chokoladen.
Vent et øjeblik, og rør rundt – indtil chokoladen er smeltet. Riv skallen af citronen, og kom den i. (Smag til!). Fyld ganachen i en sprøjtepose, og sæt den på køl.

Fyld macaronbundene med citronganache, og opbevar dem i køleskabet indtil de skal nydes.

Lakrids/hvid chokoladeganache
(12 stk)

120 g fløde
50 g lakridssirup
1/2 tsk rålakridspulver
125 g hvid chokolade

Hak chokoladen. Bring fløde, lakridssirup og rålakridspulver i kog. Hæld det over chokoladen og pisk, indtil chokoladen er smeltet. Stil cremen på køl natten over, og fyld den i en sprøjtepose.


Grønne pistaciemacarons med pistacie/hvid chokoladeganache 
(12 stk)
Bunde
20 g mandler (eller mandelmel)
20 g usaltede pistacienødder
75 g flormelis
1 stor æggehvide
25 g sukker

Smut mandlerne, og blend dem til fint mandelmel. Hæld pistacienødder og flormelis ned til mandelmelet, og blend videre. Si blandingen.

Hæld æggehvide og sukker i en skål, og pisk ved laveste hastighed i cirka et minut. Pisk derefter ved højeste hastighed i et par minutter – indtil marengsen danner bløde toppe.

Vend mandel-pistacie-blandingen i hviderne. (Pres dejen mod siderne af skålen med en dejskraber – cirka 35 gange.) Hæld blandingen i en sprøjtepose med rund tyl, og sprøjt små runde cirkler ud på en bageplade beklædt med bagepapir. Lad de ubagte bunde tørre ved stuetemperatur i cirka en halv time.

Bag dem ved 160 grader i cirka 12 min.

Ganache
20 g usaltede pistacienødder
40 ml fløde
80 g hvid chokolade
Frisk citronsaft

Hak chokoladen fint, og hæld det i en skål. Blend pistacienødderne til fint pistaciemel. Bring fløde i kog i en gryde, og hæld den over den hakkede chokolade. Rør rundt, indtil chokoladen er smeltet. Bland noget af pistaciemelet i – og gem resten til pynt. Tilsæt lidt citronsaft - smag til. Sæt ganachen på køl.

søndag den 14. december 2014

Julebag 2014

Igen i år skulle der bages julegodter til jul. Det blev til masser af vaniljekranse, figurkager og klejner. MUMS! Elsker traditionen med at julebage hjemme ved mine forældre hver jul - det er bare SÅ hyggeligt :D
Figurkager og vaniljekranse klar til uddeling i familien

Mormors klejner

Opskrifterne på vaniljekranse og figurkager kan findes her.
Mormors Klejner
ca. 40 stk alt efter størrelse

500g mel
250g margarine (blød)
1 pk gær
2 spsk sukker
3 æg
1 lille kop mælk

1-2 pk palmin til kogning

Lun mælk og kom gær deri. Når gæren er opløs kommes sukker i. Pisk æg kort og kom i mælkeblandingen. Smuldr margarine i melen. Bland melblanding og mælkeblanding sammen. Suppler evt. med mere mel.

Lad dejen hæve til dobbelt størrelse. Her er det en god ide at komme film tæt ovenpå dejen i skålen (fif fra mormor) og derefter et viskestykke ovenpå dejen. Det skulle vist holde på fugten og give en god hævning.

Varm palmin op i en gryde. Du kan tjekke om den er varm nok vha. en tandstik. Når tandstikken stikkes i palminen, skal det syde. Rul dejen ud og skær i skrå firkanter. Skær et hul i midten og vrid dejen (kom en af spidserne igennem hullet), så den få klejneformen.
Kog klejnerne i palminen til de får en gylden farve. Vend klejnerne. Lad klejnerne dryppe lidt af og kom dem på et stykke bagepapir, hvor de kan køle af.

Lav endelig en masse klejner, mens du er i gang - de kan nemlig sagtens komme i fryseren!



tirsdag den 19. august 2014

Sunde alternativer

Jeg har forsøgt mig med lidt sundere alternativer til kage-snacks i form af dadelkugler, nutellakugler og havregrødscookies. Jeg synes selv, at det er nogle gode og velsmagende alternativer, som helt sikkert skal laves igen!

Nutellekugler m. kakao. Nutellakugler. Dadelkugler m. kokos.

Havregrødscookies undervejs
Opskriften på dadelkugler har jeg fundet på instagram på brugeren @julietryingtogetfit. De to andre opskrifter er fra @fitandhealthysprogoe.


Nutellakugler
1,5 dl bagte hasselnødder (bages i ovnen ved 200 grader i 8-10 min)
1 dl havregryn
3 spsk kakao
3 spsk vand
10 friske dadler

Når du har bagt hasselnødder, lader du dem køle af.
Blend det hele sammen i en foodprocessor.
Rul kuglerne og rul dem i kakao 

Dadelkugler med 3 ingredienser
1/2 pk dadler
2 spsk kakao
2 spsk kokosolie

Massen køres igennem med en stavblender.
Tril kuglerne i kakao, chokolade, krymmel, nødder, kokos mm. - jeg valgte kokos, mums!
Opbevar på køl.


Havregrødscookies - 10 stk.
Kog grød på:
1 dl havregryn
2 dl vand
1 knivspids salt

kog grøden og lad den køle af.

Når grøden er kold, vender du følgende i:
20g mørk chokolade
25g hvid chokolade
30g hakkede mandler
1 æg
1 tsk bagepulver

Tag 2 skeer og læg klatter dej på bradepanden med bagepapir
Bag kagerne i ca 25 min ved 200 grader



lørdag den 5. juli 2014

Min 25 års fødselsdag

Så er det min tur til at fylde 25 år = en anledning til at bage kage og prøve en ny opskrift af! Jeg valgte at bruge mazarinbunde, tobleronemousse, jordbærmousse og palminsmørcreme - ingen fondant :O

Det er ikke sidste gang, at denne kombination bliver brugt. Og så er det også bare dejligt, at jeg kan undgå fondanten bare en gang i mellem. 

De små pingvinlys er en ekstra fin detalje :p
Opskriften på mazarinbunde er hapset her fra, og opskriften på palminsmørcreme er hapset fra Momses Univers

Mazarinbunde (Ø25cm)
200 g marcipan
200 g smør
175 g sukker
4 æg
50 g hvedemel

Pisk marcipan, smør og sukker sammen. Rør æg i lidt efter lidt og tilsidst røres mel i. Hæld dejen i en springform, evt beklædt med bagepapir. Jeg har brugt en form på 25 cm og sæt i ovnen ved 175 grader i 25-35 minutter. Bagetiden afhænger af ovnen, men mazarinbunden må endelig ikke få for meget. Den skal gerne være lækker saftig i krummen. Når mazarinbunden er færdig, tages den ud af oven og springformen. Hak den mørke chokolade og drys chokoladen ud over den varme kage. Lad derefter kagen køle af på en rist.

Den færdige bund.
Palminsmørcremen
125g smør, blødt
125g palmin, blødt
450g flormelis
2-3 spsk mælk
evt. 2-4 tsk smagsaroma - jeg brugte mandelessens

Der kan også tilsættes lidt pastafarve. Jeg startede med at smøre op i hvid, hvorefter jeg farvede resten blåt og smurte ovenpå det hvide.

Smør og palmin skal have stuetemperatur. Bland alle ingredienser sammen. Pisk rigtig godt og grundigt (ca 10min +/-), så den bliver rigtig luftig og lækker cremet.



fredag den 18. april 2014

Påskecupcakes

I anledningen af, at påsken er over os, og at der blev holdt påskefrokost i min mors familie i går, så var det jo oplagt, at jeg medbragte påskecupcakes! Jeg valgte at lave nogle banancupcakes med chokoladesmørcreme (den opskrift går man aldrig galt med) og nogle gulerodscupcakes m. valnødder med creamcheesefrosting. Mums mums, siger jeg bare!

Jeg lavede nogle søde små kaninnumer og gulerødder i fondant, som bare så SÅ ufattelig nuttede ud på de færdige cupcakes!


De færdige cupcakes

Nedenstående opskrift er tyvstjålet fra bogen "500 muffins & cupcakes" af Fergal Connolly.
Jeg synes, at disse cupcakes ender med at smage mere af valnødder end af gulerodskage - ikke at de smager dårligt af den grund. De er stadig utrolig lækre.

Gulerodscupcakes med valnødder
18 cupcakes

Cupcakes
225g usaltet smør, blødgjort
225g sukker
225g hvedemel
1,5 tsk bagepuler
4 æg
1 tsk allehånde
100g hakkede valnødder
150g friskrevne gulerødder
2 spsk lyse rosiner (dem fravalgte jeg dog)

Varm ovnen op til 175˚. Læg 18 papirforme i muffinforme. Pisk smør, sukker og æg sammen i en stor skål med en elektrisk håndmikser, til det er glat - det tager 2-3minutter. Rør resten af ingredienserne i. Fordel dejen i papirformene. Bag kagerne i 20 minutter. Tag formene ud af ovnen og lad dem køle af i 5 minutter. Løft papirformene op af formene og lad kagerne køle af på en rist.

Cream Cheese Frosting
200g flødeost
175g flormelis, sigtet
1 spsk citronsaft
1 tsk vaniljeekstrakt

Pisk langsomt flødeost og flormelis sammen i en stor skål med en elektrisk håndmikser, til det er cremet og blødt. Tilsæt citronsaft og vanilje og pisk det hurtigt, til det er blandet helt. Smør de afkølede kager med glasur.

Opbevar cupcakes uden glasur i en lufttæt beholder i op til 3 dage eller frys dem i op til 3 mdr.



fredag den 14. februar 2014

Kartoffelkage

I anledningen af, at jeg så "Den Store Bagedyst - Masterclass" her den anden dag, hvor Mette Blomsterberg lavede kartoffelkager, så skulle jeg da også lige igang.

De blev lidt romantisk pyntet pga valentins dag - lidt romantisk må man vel godt være engang i mellem :)


Opskriften på kartoffelkagerne er Mette Blomsterbergs opskrift.

Kartoffelkager
8 stk.

Ingredienser:
Vaniljecreme:
5 dl. sødmælk 
1 stk. vaniljestang, Polynesisk 
70 g. sukker 
40 g. maizena 
120 g. æggeblomme (6 stk.)

Vaniljebunde:
½ stk. vaniljestang, polynesisk 
65 g. sukker 
100 g. æggeblommer 
100 g. hvedemel 
1 tsk. Bagepulver 
200 g. æggehvider

Overtræksmarcipan:
300 g. ren rå marcipan 
150 g. flormelis 
Ca. 35 g. glukosesirup

Til opbygning:
¾ l. piskefløde til let flødeskum 
ca. 250 g. kakao til at trille kagerne i 
 
Fremgangsmåde:
Vaniljecreme:
Kog 4 dl. af mælken op i en lille gryde. Flæk vaniljestangen på den lange led og skrab kornene ud med en lille kniv. Mas kornene sammen med en anelse af sukkeret med en kniv, således at kornene skilles ad.

Pisk vaniljesukker, maizena og den resterende mælk. Piskes godt. Tilsæt blommerne og pisk igen.
 
Når mælken koger kommes vaniljeblandingen direkte op i gryden. Pisk rigtigt godt til cremen tykner dejligt. Hæld straks cremen op i en ren beholder. Læg et stykke husholdningsfilm direkte oven på vaniljecremen. Afkøl cremen helt i køleskab - minimum 2 timer eller til næste dag.

(Vaniljecremen skal anvendes samme  eller efterfølgende dag).

Vaniljebunde:
Flæk vaniljestangen på langs og skrab kornene ud med en lille kniv. Mas kornene sammen med lidt af rørsukkeret på bordet med kniven, så kornene skilles ad.

Pisk den hjemmelavede vaniljesukker sammen med resten af sukkeret og æggeblommerne til en tyk æggesnaps.

Bland mel og bagepulver og sigt det ned i "snapsen". Vend det forsigtigt sammen.

Pisk æggehviderne stive, men ikke knoldede og vend dem forsigtigt med i dejen.

Stop, når dejen er ensartet. Fordel dejen på en bageplade beklædt med bagepapir og stryg den lige tykt ud over det hele - stop et par centimeter fra kanten, da den flyder lidt ud under bagningen. Bag bunden ved 190 grader til den er let gylden, i ca. 7-8 minutter, afhængigt af ovnen.

Afkøl bunden helt ved stuetemperatur. Stik den kolde bund ud i 16 stk. små, runde bunde med en 7 cm. udstikker.

Overtræksmarcipan:
Ælt alle ingredienserne sammen til en ensartet masse med en dejkrog i røremaskinen. Opbevar overtræksmarcipanen i en tillukket plasticpose ved stuetemperatur, indtil den skal anvendes, dog maks. en uge.

Opbygning:
Pisk den kolde vaniljecreme igennem og kom den op I en engangssprøjtepose uden tyl og klip et lille hul. Sprøjt vaniljecremen ud på halvdelen af bundene I en mængde som et stort æg. Læg den anden halvdel udstukne bunde ovenpå og pres dem let fast til cremen.

Pisk fløden til let flødeskum og kom den op i en engangssprøjtepose med en stor, glat tyl i str. 18. Sprøjt flødeskummet ud i store "kugler" ovenpå de sammenlagte bunde.

Udrul overtræksmarcipanen i lidt ekstra flormelis så tyndt som muligt. Skær marcipanen ud i store cirkler på 15-16 cm. i diameter. Læg en cirkel marcipan forsigtigt over flødeskums-"kuglen" og fold den fint i flæser fast til bunden.Skær kanten af for overskydende marcipan og gentag med de sidste kager. Stil kagerne i køleskabet en times tid inden de afslutningsvis trilles forsigtigt i kakao.