![]() |
Jeg elsker at bage og pynte kager i min fritid. Jeg har efterhånden bagt og pyntet i noget tid, og synes det hele skulle samles ét sted. Derfor har jeg lavet denne blog.
tirsdag den 15. september 2015
lørdag den 15. august 2015
Tanjas fødselsdag
Min søde veninde holder fødselsdag i aften og har spurgt mig, om jeg ikke ville lave en No Bake Nutella Oreo Cheesecake, som hun er stor fan af efter at have smagt den til min kandidatsfest for en måneds tid siden. Selvfølgelig ville jeg lige smække sådan en sammen - især fordi jeg selv skal være med til at spise den :D
![]() |
| Stemningsbillede fra den hyggelige aften! |
Mormors fødselsdag
Så er det min mormors tur til at fylde år, og hun var så sød at spørge, om jeg ikke ville tage lidt cupcakes med. Det blev til Banancupcakes med Cream Cheese Frosting og Oreocupcakes med Swiss Meringue Buttercream.
Min mormor er glad for blomster og for at være i sin have, så jeg tænkte, at dette var en perfekt mulighed til at få prøvet min nye hegn-wrappers til cupcakes. Cream cheese frostingen blev farvet grøn, og jeg fik lavet lidt små blomster, som jeg kunne pynte med - og voila, så er der have-cupcakes.
Oreocupcakes blev pyntet noget mere traditionelt, som I kan se nedenfor.
Min mormor er glad for blomster og for at være i sin have, så jeg tænkte, at dette var en perfekt mulighed til at få prøvet min nye hegn-wrappers til cupcakes. Cream cheese frostingen blev farvet grøn, og jeg fik lavet lidt små blomster, som jeg kunne pynte med - og voila, så er der have-cupcakes.
Oreocupcakes blev pyntet noget mere traditionelt, som I kan se nedenfor.
![]() |
| Et lille eksempel på de færdige cupcakes |
mandag den 27. juli 2015
Guide til lækre kagesteder i Amsterdam
Jeg har været på sommerferie med mine forældre og min lillesøster i Amsterdam i en uges tid. Det var en super hyggelig tur! Jeg har tidligere læst, at der er sjove butikker i Amsterdam, når det kommer til kage og chokolade. Så jeg fandt en masse butikker og adresser, hvor vi kunne tage hen, hvis vi kom i nærheden af stederne. Vi endte med at komme forbi en del butikker og fik spist masser af dejlig kage og chokolade. Jeg kan især anbefale De 9 Straatjes (de 9 gader). Her er der masser af sjove butikker og cafeer- også uden kagetema. Her får I min mini-guide til Amsterdam...
Puccini chokoladebutik (Staalstraat 17, 1011 JK Amsterdam)
Fantastisk sted tæt på vores hotel. Vi var derhenne to gange, fordi det var SÅ lækkert!! Det var svært at vælge blot 1 stykke til hver!
Fantastisk sted tæt på vores hotel. Vi var derhenne to gange, fordi det var SÅ lækkert!! Det var svært at vælge blot 1 stykke til hver!
Renes crossainterie (Damstraat 20, 1012 JM Amsterdam)
Her købte vi godt nok ikke noget, men det ser ret lækkert ud, ik?
De Tart can m'n Tante (le Jacob van Campenstraat 35, 1072 BC Amsterdam)
Et sjovt, kitch sted med sjov indretning og mange forskellige slags kager og tærter. MUMS! Der stod kage-dummies på alle borde og i vindueskarmene.Vi købte et stykke kage hver og sendte så kagerne på omgang, så vi alle kunne smage lidt af alle slags. Dette er klart et sted, jeg ville prioritere, hvis jeg skal til Amsterdam igen engang!
De Leukste Taarten Shop (Eerste van Swindenstraat 12-14, 1093 GC Amsterdam)
Dette er en butik, der sælger kageartikler - IKKE kage.Jeg bestiller stort set altid mine ting fra netop denne kæde i Holland, fordi det er så billigt. Så det var virkelig sjovt at se en butik rigtigt. Der var et fint værksted i kagebutikken, hvor man kunne komme på kursus, og der stod flere dummies rundt om i butikken også.
Pompadour (Huidenstraat 12, 1016 ES Amsterdam)
Urban Cacao (Rozengracht 200A,1016 NK Amsterdam)
Butik, der lå i "de 9 gader" (De 9 Straatjes)
En fin lille butik, hvor man kunne få speciallavede grillhandsker og forklæder
Cup a la Cake (Westermarkt 19, 1016 Amsterdam)
Kagebutik med bl.a. macarons. Min søster og jeg købte 3stk til deling - tænk engang, at vi kunne begrænse os :O mums mums mums!
Puccini (Singel 184, 1016 AA Amsterdam)
Endnu en Puccini i de 9 gader. Her købte vi dog ikke noget. I stedet købte vi 2 gange i den anden Puccini :)
Petit Gâteau (Haarlemmerstraat 80, 1013 EV Amsterdam)
Deres speciale er minitærter. Min søster og jeg købte 3 minitærter og en kande te til deling. Dette er også et sted, som jeg klart ville prioritere, hvis jeg skal til Amsterdam igen. Minitærter er for cute, og de smagte helt fantastisk!
L'amour
Desuden kunne man masser af steder få vafler med masser af flødeskum på. Her er et eksempel fra L'amour. Det fik vi dog heller ikke smagt på.
Is fra Yo..tella
Som den Nutella-gris jeg nu engang er, så skulle vi selvfølgelig prøve Yo..tella i Amsterdam også. Her kunne man simpelthen få nutella-frozen-yogurt og nutella-softice med ekstra nutella-sovs på!
Slikbutikker
lørdag den 18. juli 2015
Linda & Michaels bryllup
Så fik jeg lavet endnu en bryllupskage - denne gang i anledningen af Linda & Michaels bryllup. Kagen er standardlagkagen. I stedet for Toblerone og jordbær i mousserne, så har jeg dog brugt skildpadder og hindbær. Fremgangsmåde for mousserne er stadig den samme.
![]() |
| Så mangler der bare en bryllupsfigur. |
![]() |
| Billede fra brylluppet, hvor vi kan se den sjove bryllupsfigur |
lørdag den 11. juli 2015
Kandidatsfest
Så blev jeg færdiguddannet som cand.oecon d.17.juni!!! :D
Det fejrer jeg med stor fest i dag/aften/nat, sammen med skønne mennesker, god mad og selvfølgelig KAGE! Jeg lavede 3 x No Bake Nutella Oreo Cheesecake, og det var en KÆMPE success - både fest og kagen :P. Åhh hvor var den altså bare MEGA lækker! Det bliver helt sikkert ikke sidste gang, at jeg kaster mig over den ostekage :D
| Lækre kager fra festen. Selvfølgelig pyntet forskelligt :) |
![]() |
| 1 stk glad frk. Ranum lige efter eksamen! :D |
onsdag den 8. juli 2015
No bake Nutella Oreo Cheesecake
I dag har min skønne far fødselsdag, så jeg har lavet kage til i aften, hvor vi skal fejre ham.Jeg skal snart selv holde stor fest, hvor jeg overvejer at lave samme kage, så i aften er en slags test til festen. Desuden er min far stor fan af Nutella, så han blev IKKE skuffet over mit valg af kage til ham :)
Opskriften har jeg fundet hos Cookies, cupcakes, and cardio,
som er en canadier, der laver masser af sjove og skøre kager. Inde på hendes side kan I også se en tutorial på kagen, hvilket jo altid er godt! Nedenfor
har jeg oversat opskriften til dansk, så den er lidt nemmere at have med
at gøre.
![]() |
| Spændingen stiger. Mon den smager godt? |
![]() |
| Den kan da kun smage godt! |
![]() |
| Lækkerhed! |
No bake Nutella Oreo Cheesecake
(Ø 23cm)
150g digestive kiks
60g brun farin
½ tsk kanel
80g smør, smeltet
ca. 450g flødeost
2 tsk citronsaft
½ ltr fløde
80g sukker
12 Oreos + nogle til pynt
1 cup nutella
Jeg brugte en plastkant (a la denne), som jeg placerede i springformen inden, jeg begyndte, så det var nemmere at få springformen af til slut. Desuden giver det også en fin
skarp kant.
Rør kiks, brun farin og kanel sammen. Tilsæt smeltet smør og bland godt. Pres massen ned i bunden af springformen. Køl, indtil den er fast (ca. 30min).
I køkkenmaskine piskes flødeost og citronsaft sammen indtil det får en blød konsistens. Tilføj fløde og fortsæt med piskning indtil massen er tyk. Tilføj gradvist sukker og fortsæt med piskning indtil massen er stiv. Del massen i 2.
1.halvdel
Tilføj hakket oreos og bland. Kom massen ovenpå den afkølede kiksebund. Køl ned indtil massen er rimelig fast
2.halvdel
Tilføj nutella og bland. Kom massen ovenpå den afkølede oreomasse. Pynt evt. med (hakkede) oreos. Kagen afkøles i min. 2-3 timer eller natten over.
Skal spises inden for 2-3 dage.
Abonner på:
Opslag (Atom)









































