Min kusine vil forsøge sig med at lave lagkage, der skal overtrækkes med fondant og en masse cupcakes, og så spurgte hun mig, om jeg vil hjælpe med at lave noget pynt. Det vil jeg gerne. Her er noget af det pynt, jeg endte med at lave. Jeg lavede en del flere bier og blomster, som hun så kan bruge til kagen og cupcakesene.
Jeg elsker at bage og pynte kager i min fritid. Jeg har efterhånden bagt og pyntet i noget tid, og synes det hele skulle samles ét sted. Derfor har jeg lavet denne blog.
lørdag den 4. maj 2013
fredag den 29. marts 2013
Påskekager til min mors families påskefrokost
I år lavede jeg påskekager til min mors familie, og jeg fik prøvet en ny slags lagkage af, som blev ret vellykket. Den er ikke så tung som den sædvanlige chokoladekage, som jeg dog også lavede for en sikkerheds skyld.
Den nye slags lagkage indeni
Den grønne kage er den sædvanlige lagkage med jordbær- og tobleronemousse, som jeg elsker.
Den gule kage endte med at blive en kage med tre forskellige slags bunde: en drømmekagebund, en drømmekagebund med nødder og en red velvet bund. Der er to slags mousse i: hindbærmousse og nougatmousse, og så er den smurt op med palminsmørcreme.
Drømmekagebunde
Ø22 cm springform, kagehøjde ca 6 cm
4 æg, stuetemperatur
300g sukker
2 tsk vaniljesukker
2 dl lun mælk
80g smeltet smør
250g mel
2 tsk bagepulver
Æg, sukker og vaniljesukker piskes tykt og hvidt. Smørret og mælken varmes og vendes i dejen skiftevis med mel og bagepulves.
Dejen kan tilsættes revet marcipan, groft chokolade eller nødder (som jeg gjorde ved den ene bund).
bag i 45-60 min ved 185 grader.
Red Velvet
Jeg brugte en halv portion til 1 bund
150g smør (stuetemperatur)
4 dl sukker
2 æg
2 fl rød frugtfarve (2 x 38ml)
1-3 tsk kakao (jo mere kakao, jo dybere rød farve)
6,5 dl mel
1 tsk salt
1 tsk natron
2,5 dl kærnemælk
1 tsk klar eddike
1 tsk vaniljeessens (alternativ 1 tsk vaniljesukker eller korn fra 1 vaniljestang)
Pisk
blødt smør sammen med sukker og vaniljesukker meget luftigt med
piskeriset. Tilsæt ét æg ad gangen. I en anden skål blandes mel og
kagepulver sammen. Kærnemælken hældes i en ny/anden skål og blandes
sammen med rød frugtfarve.
Tilsæt
skiftevis melblandingen (sigtes i) og kærnemælksblandingen lidt efter
lidt. Bland eddike og natron i et lille glas - lad det "bruse op" -
vendes straks i dejen
Fyld dejen i springformen og bag 45-60 min ved 180 grader. Lad kagen afkøle helt inden den flækkes i 2 eller 3 lag.
Hindbærmousse (opskrift fra frkcupcake)
Det er den samme opskrift, jeg bruger til jordbærmousse, bare det er hindbær, der bruges i stedet.
150g hindbær, frosne eller friske
1 tsk vaniljesukker
1 spsk flormelis
2 blade husblas
2,5 dl fløde
Hindbær, vaniljesukker og flormelis koges hurtigt op i en gryde. Husblas
lægges i blød i 5 min i koldt vand. Gryden tages af varmen og husblasen
røres i. Piskefløden piskes til skum. 1/3 vendes i gryden, så
blandingen køles af. Bagefter vendes resten af fløden i gryden.
Moussen sættes i køleskabet i et par timer, før den ligges sammen med kagen. Den passer med 1 lag i en lagkage.
Nougatmousse
150g nougat
0,5 l fløde
Smelt nougat og lad det køle lidt af. Pisk fløden og bland nougaten deri. Sættes i køleskabet i et par timer før den lægges sammen med bundene.
Palminsmørcreme
50g blød palmin
50g blød smør
200g flormelis
1-2 spsk vand/mælk/citronsaft
smagsaroma (f.eks. vanilje)
Bland palmin og smør godt sammen - gerne i 10 min. Kom flormelis i. Det skal blandes godt med smørret. Kom væsken i lidt ad gangen. Juster væsken til den ønskede konsistens. Tilsæt smag efter behov.
Etiketter:
Fondantkager,
Opskrifter,
Opskrifter på kager
fredag den 22. marts 2013
Svampebob cupcakes
Jeg har næsten lige købt nye ting hjem fra nettet, og blandt disse ting er nogle Svampebob forme, som jeg købte til min lillesøster, som elsker Svampebob. En dag tog jeg hjem til hende for at hygge, og så bagte vi cupcakes og pyntede dem a la Svampebob. Vi endte med at lave chokoladecupcakes med chokoladestykker i og så lagde vi farvet marcipan ovenpå.
Det er utroligt, hvad lidt papir på en pind kan gøre ved en cupcake : )
lørdag den 2. marts 2013
Oreocupcakes med guf
Jeg blev inspireret af kageturen til KBH, og jeg er faldet pladask for rundt krymmel oven på guf-frosting. Da en veninde så skulle holde fødselsdag, så havde jeg en fin undskyldning for at prøve det af, og det er ikke sidste gang, jeg laver dem. Det er Oreocupcakes med guf på.
fredag den 22. februar 2013
Kagetur til KBH
Efter at have set Den Store Bagedyst fik jeg lyst til at se på kagebutikker i KBH, men der er bare lige et stykke vej derover, når man bor i Aalborg. Mine forældre og lillesøster var dog friske på at gøre en tur ud af det og så tage på miniferie ved min storesøster, som på tæt på KBH.
Vi endte med at være på bl.a. Serenity Cupcakes, La glace, Mayers Bageri, Lagkagehuset, Summerbird og Blomsterbergs, og jeg fik smagt på over 16 forskellige slags lækre kager. Vi var også rundt og kigge vinduer flere steder. Det var en rigtig hyggelig tur, som jeg glædeligt tager på igen.
Nedenfor er lidt stemningsbilleder fra Serenity Cupcakes
Lime- og kokoscupcake + lakrids- og hindbærcupcake
cupcake m. Oreo + cupcake m. Malteters
Mmm masser af cupcakes
onsdag den 6. februar 2013
Brunsviger
Min kæreste har snart fødselsdag, og i den anledning ville han gerne gave brunsviger, så dette måtte jeg hellere komme i gang med at lave til ham : )
Opskriften er fra Frøken Jensens Kogebog
Brunsviger
250g mel
2 tsk sukker
75g smør/margarine
25g gær
1,25 dl mælk
Glasur
75g smør
75g brun farin
Bland mel og sukker og findel fedtstoffet deri. Udrør gæren i den lune mælk, bland alt og ælt dejen godt sammen. Dæk dejen til og sæt den til hævning et lunt sted ca 20 min.
Udrul dejen og læg den i en lille bradepande. Bøj dejkanterne lidt op langs kanten. Lad dejen efterhæve 10-15 min, hvorefter man, med en finger, laver nogle fordybninger i dejen.
Smørret halvsmeltes og røres med farin. Hæld denne blanding over dejen og bag midt i ovnen i 25-30 min ved 200 grader.
fredag den 1. februar 2013
Kagehygge med Mia
Jeg skulle hygge med en veninde, som gerne ville prøve at smage vaniljecupcakes med tobleronestykker i og tobleronemousse på, så dem gik jeg i gang med at lave.
Jeg har bare tilføjet 100g toblerone til opskriften til vaniljecupcakes. Moussen kan godt være svær at tylle ud pga knasen i tobleronen.
Abonner på:
Opslag (Atom)












