søndag den 16. december 2012

Vaniljecupcakes med knuste julestokke og julestokkesmørcreme

Endnu en juleopskrift på cupcakes. Jeg må nok indrømme, at jeg er mere til de to andre opskrifter: honningkagecupcakes og pebernøddemuffins.

Hvis man pynter med julestokke, som jeg har gjort, så kan de godt blive ret klistret af det - ikke at det påvirker smagen.


ca 24 stk
370g mel
2,5 tsk bagepulver
0,25 tsk salt
113g smør
440g sukker
2 æg
2,25 tsk vaniljeessens
3 dl sødmælk (eller letmælk)
5-6 store julestokke (ca 10 cm)

Alle ingredienser skal have stuetemperatur

Sukker og smør piskes godt sammen til det er let og luftigt, i ca 3-5 min. Tilsæt et æg af gangen og pisk stille og roligt imellem hvert. Mel, bagepulver og salt blandes i en skål. Mælk blandes med vaniljeessens i en anden. Tilsæt ca 1/3 af melblandingen og mælkeblandingen og pisk stille og roligt. Det samme gentages 2 gange mere og der skrabes godt ned af siderne på skålen undervejs. Julestokkene knuses, men ikke så de bliver til pulver, og røres i dejen. De vil smelte i ovnen og give lidt overraskelser til dem, der spiser dem samt lidt farvespil i kagerne.

Formene fyldes ca 2/3 op og bages ved 177 grader i ca 16-18 min. Tjek evt undervejs med en tandstik.

Kagerne her bliver lækre, svampede og luftige. Undlad de knuste julestokke og du har almindelig vaniljecupcakes.


Julestokkesmørcreme
250g smør (stuetemperatur)
500g flormelis
Vaniljeessens efter smag (smag dig frem)
Lidt mælk til at få den rigtige konsistens. Ikke for hård og ikke for flydende.
4-5 store julestokke (ca 10 cm)

Det hele piskes godt sammen i en skål (vent med mælken til du kan fornemme, hvor meget der skal i) til det er let og luftigt og har den rette konsistens. Knus julestokkene, her må det meget gerne være pulver. Tilføj dem og pisk igen. Smag dig frem, om de giver smag nok. Put frostingen i en sprøjtepose med den ønskede tyl og lav dine swirls.

Hvis du bruger f.eks en lukket stjernetyl kan julestoksklumperne godt drille lidt, og tilstoppe din sprøjtepose. Brug evt en tandstik til at tage dem ud undervejs. Til sidst kan du pynte dine cupcakes med små julestokke eller knuse lidt ekstra af dem og drysse over kagerne som krymmel.






søndag den 9. december 2012

Dåbskage til Tinas datter Klara

Endnu en dåbskage. Denne gang er det til en lille pige. Så fik jeg lov til at bruge min sovende baby-mould : )

Det er den sædvanlige lagkage, jeg har lavet, som er chokoladekage m. jordbær- og tobleronemousse.





Honningkagecupcakes med kanel frosting

Her er den anden juleopskrift på cupcakes, som jeg gerne ville have prøvet af her inden jul. En super god opskrift!





Opskrifterne er fra annetteskager.

ca 30-34 stk
440g mel
140g smør
230g brun farin
3 æg
ca 430g melasse (mørk sirup-lignende tyk masse) - alternativt kan sirup bruges               

1 spsk stødt ingefær
0,5 tsk kanel
0,5 tsk stødt nellike
0,5 tsk stødt muskatnød
0,25 tsk salt
2 tsk natron
2,75 dl varmt vand

Brun farin og smør piskes godt og luftigt - 3-5 min. Tilsæt æggene et af gangene og pisk indimellem. Tilsæt melasse (eller sirup). Bland de tørre ingredienser sammen i en anden skål. Tilsæt skiftevis vand og tørre ingredienser og pisk forsigtigt indimellem. Du må ikke tilsætte så meget af gangen, så det "falder" igennem dejen, det kan slå alle de fine luftbobler ud, som blev pisket ind i starten. Stop undervejs og skrab skålens sider.

Fyld dej i formene, lidt mere end halvt og bag dem ved 177 grader i ca 15 min. Test evt med en tandstik, hvis du er i tvivl.


Kanelfrosting
ca 30-34 cupcakes, hvis de kun lige bliver frostet som på billedet

56g smør
500g flormelis
2 tsk stødt kanel
0,25 tsk vaniljeessens
250g smøreost

Alle ingredienser piskes godt sammen, så det bliver let og luftigt. Denne opskrift giver ikke en meget stiv frosting, men du kan tilføje mere flormelis, hvis du ønsker at lave stående swirls. Bemærk dog, at det selvfølgelig også kan påvirke smagen. På billedet har jeg blot sprøjtet med en sprøjtepose, der er klippet et hul i, for at få en lidt større åbning end det tyl 1A giver. Det er en nem måde at pynte sine cupcakes.

Lav evt. fine kristtjørn blade og bær af farvet fondant, imens kagerne bager. Lad pynten tørre inden du putter den på kagerne

torsdag den 6. december 2012

Juletræskage

Jeg har været til julefrokost, hvor jeg har vundet en kageform, som er formet som et juletræ. Den skal da prøves af. Så jeg har bagt chokoladekage og pyntet med alm glasur. Min lillesøster og hendes kæreste fik æren af at spise den.

tirsdag den 4. december 2012

Pebernøddemuffins

Julen nærmer sig, og jeg har fundet flere juleopskrifter til cupcakes, som jeg gerne vil have prøvet af inden juleaften. Den første opskrift er på pebernøddemuffins.



Opskriften er fra siden "Kagerullen" op Facebook

til 12-16 stk

1 pose (75 g) korender

1 spsk kogende vand

175g smør

175g rørsukker

3 æg

1 brev pebernødkrydderi (Dr. Oetker)

150g hvedemel

100g hakket hvid chokolade


flormelis + vand til glasur

Tænd ovnen på 180 grader varmluft.

Hæld kogende varm vand over korenderne, og lad dem trække, mens du laver dejen. Rør smør og sukker blødt. Pisk æggene i ét af gangen, til massen bliver cremet og luftig. Bland pebernødkrydderi og hvedemel, og rør det i dejen. Rør til sidst korender samt hakket chokolade i, og fordel dejen i muffinformene.

Bag kagerne midt i ovnen ved 180 grader varmluft i 20-25 min.

Afkøl og dekorer kagerne med julemotiver.