Cupcakes bare fordi man kan. Det er dog problematisk, når jeg mangler folk til at spise alt det kage, jeg laver. Derfor endte jeg med at tage disse cupcakes med til en fest ved en veninde. Det var gæsterne ikke utilfredse med. Det er chokoladecupcakes med jordbærsmørcreme.
Jeg elsker at bage og pynte kager i min fritid. Jeg har efterhånden bagt og pyntet i noget tid, og synes det hele skulle samles ét sted. Derfor har jeg lavet denne blog.
lørdag den 20. oktober 2012
torsdag den 18. oktober 2012
Oreocupcakes til Nannas indflytter
Min lillesøster skal holde indflytterfest, hvor jeg gerne vil tage nogle cupcakes med til hende. Hun er stor fan af Oreos, så det blev til Oreo cupcakes.
Opskrifterne er fra frkcupcake's blog.
til ca 22 cupcakes
150g smør
200g sukker
200g brun farin
3 æg
2 tsk vaniljesukker
300g mel
2 tsk bagepulver
3 dl mælk
10 Oreo's hakket i små stykker.
Smør, sukker og brun farin piskes sammen. Pisk æggene i et af gangen. Bland mel, vaniljesukker og bagepulver i en anden skål. Melblandingen hældes skiftevis med mælken i smørblandingen. Vend de hakkede Oreo's i dejen.
Fyld dine forme ca 2/3 op og bag kagerne ved 180 grader i ca 15 min. Pas altid på ikke at bage dine kager for meget, så bliver de kedelige og tørre.
Martha Stewart's Swiss Meringue Buttercream
2,5 past æggehvide
100g sukker
225g usaltet blødt smør
(0,5 tsk vaniljesukker)
Oreo's hakket i meget små stykker
evt. mini-oreos til at pynte med
Pisk æggehvider og sukker over vandbad med en elpisker til sukkeret er opløst. Det tager ca 3 minutter. Tag skålen af vandbadet og pisk i ca 8-10min - æggehviderne skal være kølet helt af. Tilsæt vaniljen. Tilsæt den bløde smør lidt efter lidt under stadig piskning. Tilsæt evt. en farve, smag, kaffepulver, Oreo's osv. Frostingen er nu klar,
OBS: Frostingen kan begynde at skille, når smørret røres i. Pisk blot videre indtil frostingen bliver glat igen.
Etiketter:
Cupcakes,
Opskrifter,
Opskrifter på cupcakes
fredag den 5. oktober 2012
Kanelkage til Trines 25års
En af mine veninder fyldte 25 år, så hun skulle have kanel. Jeg gav hende kanel i form af en kage, som vi spiste efter at hun havde fået kanel og været i bad.
Kanelkage
Opskriften er til en hel bradepande, så brug en ekstra stor skål til at bage i.
125g margarine
800g sukker
800g mel
4 tsk natron
8 tsk kanel
1 l kærnemælk
Margarinen smeltes og piskes med sukkeret. Mel, natron og kanel blandes i en anden skål. Melblandingen og kærnemælken hældes i skål nr.1 på skift, mens der røres. Bages 25-30 min ved 180 grader i forvarmet ovn
Glasur
500g flormelis
8 spsk kakao
8 spsk stærk kaffe
100g margarine
2-3 tsk vaniljesukker
Margarinen smeltes og resten af ingredienserne blandes i. Smøres på kagen, når den er afkølet.
Kagen er fryseegnet.
Etiketter:
Fødselsdagskager,
Kager,
Opskrifter,
Opskrifter på kager
mandag den 24. september 2012
Daim
Der er mange kagegrupper på facebook, hvor jeg får inspiration fra. En dag kom en opskrift på hjemmelavet daim frem - en af mine yndlingschokolader!! Så det skulle jeg straks i gang med.
Næste gang vil jeg dog lave daimen tyndere, så det er nemmere at bide over.
Daim inden den overtrækkes med chokolade
Daim efter den er blevet overtrukket med chokolade
Opskriften er fundet på facebookgruppen "Kageklubben"
Hjemmelavet daim
1 plade på ca 20x30cm
2 dl sukker
3/4 dl sirup (lys eller mørk)
2-3 dråber mandelessens (ca 0,5 tsk)
25g hakkede mandler
50g smør
Er det for lyst til din smag, så tilsæt 2-3 dråber kulør. det smages ikke.
Chokolade til at overtrække karamelmassen.
Det hele koges sammen til en sej masse (30 min, afhængig af temperatur på dit komfur). Massen skal være 160 grader. Det skal være sejt, flyde let ud, men ikke være tyndt/løbe.
Hæld det ud på bagepapir (i en form). Lad det stå ca 0,5-1time kølig (IKKE i køleskab, da det så bliver fugtigt og ikke stivner). Så er det klar til at skære ud og overtrække med chokolade, der er smeltet med lidt fløde eller palmin.
Jeg brugte selv en silikoneform for at få de fine hjerter
Kanelsnegle
Af en eller anden grund, så driller kanelsnegle altid, når jeg skal lave dem. Men denne gang gik det okay med at få dem lavet.
Opskriften er fra Frøken Jensens Kogebog
til 12-14 stk
50g gær
1 dl mælk
1 spsk sukker
0,5 tsk salt
1 æg
100g blødt smør
ca 300g mel
Fyld
100g smør
100g brun farin
0,5 spsk kanel
Glasur
100g formelis
1 spsk vand
Udrør gæren i lunet mælk. Rør sukker, salt og sammenpisket æg i. Findel smørret i melet. Kom gærvæden i og ælt sammen. Sæt dejen til hævning et lunt sted en god halv time.
Rul dejen ud til en stor firkant. Rør smør og farin sammen og smør det på dejen. Drys med kanel. Rul dejen sammen om fyldet. Skær dejpølsen i 1 cm tykke skiver. Lad kanelsneglene hæve et kvarter.
Bag dem midt i ovnen ved 200 grader i ca 15 minutter.
Rør flormelis sammen med vand og glasér sneglene.
lørdag den 1. september 2012
Dåbskage til Tines Magnus
Min kusine ville gerne have en kage og en masse cupcakes til hendes søns barnedåb. Her fik jeg rigtig lov til at være kreativ med pynten.
Jeg lavede den sædvanlige slags lagkage (se her). Derudover lavede jeg to slags cupcakes. Den første slags var banancupcakes med chokoladesmørcreme. Den anden slags var chokoladecupcakes med jordbærsmørcreme, som blev farvet blå, da det var temafarven for kagerne.
Selve kagebordet - som jeg er utrolig tilfreds med
Kagen tæt på
Cupcakes tæt på
Jeg brugte et stempel til at skrive navnet i hjerterne, hvor der står Magnus
Kagen indeni
Elefanten tæt på
Converse tæt på
Jeg har fulgt en how-to fra momses-univers
Opskrifterne er fra "Den Store Julebagebog" fra Amo
Chokoladecupcakes
ca 16 stk
200g mel
1,5 tsk bagepulver
1,5 tsk vaniljesukker
0,25 tsk salt
120g smør
250g sukker
2 æg
200g mel
1,5 tsk bagepulver
1,5 tsk vaniljesukker
0,25 tsk salt
120g smør
250g sukker
2 æg
1,5 dl mælk
50g kakao
Pisk sukker, æg og smør hvidt og luftigt. Bland mel, bagepulver og vaniljesukker. Tilsæt melblandingen til smørblandingen skiftevis med mælken. Tilsæt kakaopulver og pisk dejen til en ensartet glat masse. Fordel dejen i cupcakeformene. Formen skal fyldes op til lidt over midten.
Bag i ca. 25-30 min midt i en 175 graders forvarmet ovn (varmluft 155 grader)
50g kakao
Pisk sukker, æg og smør hvidt og luftigt. Bland mel, bagepulver og vaniljesukker. Tilsæt melblandingen til smørblandingen skiftevis med mælken. Tilsæt kakaopulver og pisk dejen til en ensartet glat masse. Fordel dejen i cupcakeformene. Formen skal fyldes op til lidt over midten.
Bag i ca. 25-30 min midt i en 175 graders forvarmet ovn (varmluft 155 grader)
Jordbærsmørcreme
4,5 dl flormelis
90g blødt smør
1,5 tsk vaniljesukker
ca 0,75 dl lun mælk
Kom det hele i en skål og pisk til en luftig creme.
Hvis du vil have en frosting, der er stiv, skal du tilsætte lidt mælk af gangen, og ikke nødvendigvis det hele.
90g blødt smør
1,5 tsk vaniljesukker
ca 0,75 dl lun mælk
Kom det hele i en skål og pisk til en luftig creme.
Hvis du vil have en frosting, der er stiv, skal du tilsætte lidt mælk af gangen, og ikke nødvendigvis det hele.
Etiketter:
Cupcakes,
Dåb,
Fondantkager,
Opskrifter,
Opskrifter på cupcakes
tirsdag den 21. august 2012
Forme til cupcakes
Jeg køber tit forme alle mulige steder, når jeg lige finder dem, f.eks. i Netto, Føtex eller på nettet, når jeg alligevel skal have noget. Nogle gange er det bare svært at vurdere, hvor gode formene er, så jeg ville afprøve nogle af de forme jeg har til at ligge.
De forreste sorte forme er jeg ikke helt tilfreds med, fordi de bøjer sig ind i cupcaken i kanten, og det, synes jeg ikke, ser pænt ud. De er vist fra Føtex.
De røde forme (fra Netto) bliver lidt brune/brændte i kanten, så dem ville jeg ikke bruge til at bage i. Jeg har førhen bagt cupcakes i alm forme og så puttet dem over i de røde bagefter for at få det til at ligne popcorn. Det, synes jeg, fungerede fint (se her).
Abonner på:
Opslag (Atom)












