lørdag den 1. september 2012

Dåbskage til Tines Magnus

Min kusine ville gerne have en kage og en masse cupcakes til hendes søns barnedåb. Her fik jeg rigtig lov til at være kreativ med pynten.

Jeg lavede den sædvanlige slags lagkage (se her). Derudover lavede jeg to slags cupcakes. Den første slags var banancupcakes med chokoladesmørcreme. Den anden slags var chokoladecupcakes med jordbærsmørcreme, som blev farvet blå, da det var temafarven for kagerne.

Selve kagebordet - som jeg er utrolig tilfreds med

Kagen tæt på

Cupcakes tæt på
Jeg brugte et stempel til at skrive navnet i hjerterne, hvor der står Magnus

Kagen indeni

Elefanten tæt på

Converse tæt på
Jeg har fulgt en how-to fra momses-univers


Opskrifterne er fra "Den Store Julebagebog" fra Amo
 
Chokoladecupcakes
ca 16 stk

200g mel
1,5 tsk bagepulver
1,5 tsk vaniljesukker
0,25 tsk salt
120g smør
250g sukker
2 æg
1,5 dl mælk
50g kakao

Pisk sukker, æg og smør hvidt og luftigt. Bland mel, bagepulver og vaniljesukker. Tilsæt melblandingen til smørblandingen skiftevis med mælken. Tilsæt kakaopulver og pisk dejen til en ensartet glat masse. Fordel dejen i cupcakeformene. Formen skal fyldes op til lidt over midten.

Bag i ca. 25-30 min midt i en 175 graders forvarmet ovn (varmluft 155 grader)

Jordbærsmørcreme
4,5 dl flormelis
90g blødt smør
1,5 tsk vaniljesukker
ca 0,75 dl lun mælk

Kom det hele i en skål og pisk til en luftig creme.

Hvis du vil have en frosting, der er stiv, skal du tilsætte lidt mælk af gangen, og ikke nødvendigvis det hele.


tirsdag den 21. august 2012

Forme til cupcakes

Jeg køber tit forme alle mulige steder, når jeg lige finder dem, f.eks. i Netto, Føtex eller på nettet, når jeg alligevel skal have noget. Nogle gange er det bare svært at vurdere, hvor gode formene er, så jeg ville afprøve nogle af de forme jeg har til at ligge.


De forreste sorte forme er jeg ikke helt tilfreds med, fordi de bøjer sig ind i cupcaken i kanten, og det, synes jeg ikke, ser pænt ud. De er vist fra Føtex.

De røde forme (fra Netto) bliver lidt brune/brændte i kanten, så dem ville jeg ikke bruge til at bage i. Jeg har førhen bagt cupcakes i alm forme og så puttet dem over i de røde bagefter for at få det til at ligne popcorn. Det, synes jeg, fungerede fint (se her).


mandag den 20. august 2012

Fødselsdagskage til Mitzi

En lyserød kage til den lyserød-elskende Mitzi.

Kagen består af det sædvanlige: chokoladebunde med jordbærmousse og tobleronemousse, smurt op med chokoladesmørcreme og overtrukket med fondant. Se opskrifter her

Jeg farvede selv fondanten lyserød, men blandede det ikke helt sammen, så jeg fik en marmoreffekt på kagen.
 



tirsdag den 7. august 2012

Giftkage

Min veninde skal i gang med at lave en kage til hendes datters fødselsdag og vil gerne have min hjælp til at prøve et sukkerprint af inden. Det gav lejlighed til, at jeg også selv kunne prøve nye teknikker af - både sukkerprint + at bruge en crimper.

Jeg prøvede at bruge en crimper i kanten af kagen. Det giver en rigtig fin effekt, synes jeg.

Det er lyserød giftkage smurt op med mandelfrosting.



Giftkage
500g smør blødt
500g sukker
5 æg
4 tsk mandelessens
2 spsk frugtfarve
500g hvedemel
6 tsk bagepulver
3 dl mælk

Smør og sukker røres godt sammen. Æggene røres i lidt af gangen. mel og bagepulver røres i skiftevis med mælken. Mandelessensen og frugtfarve røres i med en let hånd til sidst. Læg dejen i en bradepande med bagepapir (ca 28x43cm). Bag kagen ved 180 grader i ca 35-40 minutter.


fredag den 3. august 2012

Fødselsdagskage til Lene

En lille fødselsdagskage til søde Lene.

Kagen består af den sædvanlige chokoladekage med jordbærmousse og tobleronemousse, smurt op med chokoladesmørcreme og overtrukket med fondant. Se opskrifter her.




søndag den 22. juli 2012

Prøvecupcakes til dåb

Min kusine vil gerne have, at jeg skal lave kage og cupcakes til hendes søns barnedåb til september, hvilket jo bare err super dejligt.

Jeg tænkte, at jeg ville prøve at eksperimentere lidt inden, og det resulterede i nedenstående cupcakes, som min kusine kunne prøvesmage.





onsdag den 18. juli 2012

Kage til Christina

Min søster flyttede til KBH og har derfor ikke haft æren af at smage på alle min lækre kager. Derfor lavede jeg en lille kage til hende, da hun er hjemme på sommerferie. Hun var selv med til at dekorere den.